Effektmåling

Effektmåling

Får I nok ud af jeres markedsførings- eller kampagnekroner? Ændrer jeres markedsføring noget? Øger det målgruppens kendskab, interesse, præferencer, køb eller andet? Dette er en række af de spørgsmål, som en effektmåling kan afklare. 

Der er mange gode grunde til at gennemføre effektmålinger

Effektmålinger kan være en hjælp til at:

  • Dokumentere eller bevise effekten af kampagnen/aktiviteten, fx over for interessenter eller ledelse
  • Få erfaring i, hvad der virker og ikke virker, og anvende denne viden fremover til at gennemføre lignende kampagner/aktiviteter med samme målgruppe eller inden for samme emnefelt.
  • Få dokumenteret om det kan betale sig at gennemføre lignende kampagner/aktiviteter
  • Komme bag om salgstallene og se om markedsføringen har en effekt på et andet plan, fx øget kendskab til eller præference for et brand eller produkt

Jysk Analyse har erfaring med gennemførsel af effektmålinger i forbindelse med en bred kam af markedsførings- og informationsaktiviteter. 

Hvordan kan effektmålinger gennemføres?

En effektmåling kan gennemføres såvel kvalitativt som kvantitativt, men gennemføres typisk via kvantitative metoder, fx webinterview eller telefoninterview. En effektmåling gennemføres typisk nogle uger efter kampagnen/aktiviteten har kørt, hvor man måler korttidseffekten. Hvis man i højere grad ønsker at måle langtidseffekten, kan man dog også gennemføre en effektmåling noget længere tid, efter at kampagnen/aktiviteten har fundet sted.

Effekt er mere end ændret adfærd

Ofte arbejder Jysk Analyse med såkaldte effekthierarkier. Fordelen ved denne metode er, at man kan få et mere detaljeret indblik i en aktivitets effekt. Effekten af en aktivitet viser sig netop ikke nødvendigvis i salgstal eller konkrete adfærdsændringer. Dette betyder dog ikke, at en kommunikationsaktivitet ikke har effekt, men kan vise sig som øget opmærksom, kendskab, interesse, præference m.v. hos modtagerne. Der er forskellige modeller for effekthierarkier, man kan tage udgangspunkt i. De mest kendte effekthierarkimodeller er AIDA (Attention-Interest-Desire-Action) og DAGMAR.

Hvad måles i en effektmåling?

Her er eksempel på spørgsmål, der kan besvares, hvis effekten af en kampagne/aktivitet måles kvantitativt:

  • Hvor stor andel af målgruppen har bemærket kampagnen/aktiviteten?
  • Hvor mange har modtaget og læst nogle af kampagnematerialerne?
  • Har målgruppen lagt mærke til budskabet? Husker de afsenderen?
  • Hvordan vurderer de kampagnen/aktiviteterne? Synes de om idéen med kampagnen/aktiviteten? Er kampagnen/aktiviteten relevant? Interessant?
  • I hvilken udstrækning har kampagnen/aktiviteten givet anledning til nogen holdnings- eller adfærdsændringer?
  • Har den givet anledning til, at man har talt med nogen om kampagnen?

Kontakt

Kontakt Jysk Analyse for at høre mere.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen herunder, så ringer vi gerne til dig.
Email:
Telefon:
Besked: