JYSK ANALyse
BRANCHER

Gæsteanalyser for attraktioner, events og turisme

Viden om jeres gæster: hvem de er, hvad de oplever, og hvad der får dem til at komme igen

Hvem er jeres gæster, og hvordan oplever de besøget? Hvad fik dem til at vælge jer, og hvad skal der til, før de kommer igen og anbefaler jer til andre? En skarp profil af jeres gæster giver viden til at forbedre oplevelsen og målrette kommunikationen.

JYSK ANALYSE har i over 20 år gennemført kunde- og markedsanalyser for aktører i oplevelsesøkonomien: attraktioner, overnatningssteder, kulturinstitutioner, festivaler og events.

Typiske analyser inden for oplevelsesøkonomi

  • Gæstetilfredshed og NPS: Hvordan oplever gæsterne service, faciliteter, pris og mad, og hvad betyder mest for den samlede oplevelse? Se kundetilfredshedsundersøgelser.
  • Gæsteprofil: Hvem er gæsterne: alder, bopæl, rejsefølge og rejseformål? Og hvor mange er førstegangsbesøgende?
  • Kendskab og image: Hvor kendt er I i jeres målgruppe, og hvordan opfattes I i forhold til andre oplevelser? Se kendskabsanalyse.
  • Events og festivaler: Publikumsundersøgelser, der viser, hvem der kom, hvad de syntes, og hvad der fik dem til at købe billet.
  • Kultur og fritid: Publikumsanalyser for teatre, koncertsale og museer. Se også borgerundersøgelser.
  • Nye oplevelser og koncepter: Test nye attraktioner, billetkoncepter eller pakker, før de lanceres. Se koncepttest.
  • Kommunikation og markedsføring: Hvor hørte gæsterne om jer, og hvilke kanaler virker bedst? Se medier og reklame.

Sådan gennemfører vi en analyse

  1. Afklaring: Vi aftaler formål, målgruppe, og hvilke beslutninger resultaterne skal understøtte.
  2. Spørgeskema: Et kort spørgeskema, der er let at besvare på mobilen, mens oplevelsen stadig er frisk.
  3. Dataindsamling: Undersøgelsen gennemføres online, via et repræsentativt panel, via jeres billet- og kundelister eller med et link eller en QR-kode på stedet eller i billetmailen.
  4. Analyse og formidling: Resultaterne opdeles på gæstetyper, fx børnefamilier, par, lokale og turister, og leveres som tekst- eller grafikrapport med konkrete anbefalinger.

Hvorfor vælge JYSK ANALYSE?

  • Over 20 års erfaring med analyser for attraktioner, kultur, events og turisme.
  • Erfaring fra bl.a. VisitDenmark, MCH, Musikkens Hus, Tall Ships Races og Nordjysk Madfestival.
  • Skræddersyede spørgeskemaer, ikke standardskabeloner.
  • Lokalt forankret i Aalborg, med opgaver i hele Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får vi gæsterne til at svare?

Det virker bedst med et kort spørgeskema, der sendes kort efter besøget, fx via billetmailen eller en QR-kode på stedet. Jo hurtigere gæsterne bliver spurgt, jo flere svarer.

Kan vi måle et events betydning for byen?

Ja. Ved at spørge publikum om bl.a. bopæl, overnatning og forbrug under besøget kan vi give et billede af eventets betydning for byen og regionen.

Kan vi sammenligne med tidligere år?

Ja. Gentager I undersøgelsen med de samme spørgsmål, kan I følge udviklingen og se effekten af jeres indsatser.

Hvor lang tid tager en analyse?

Typisk 4 til 8 uger fra opstart til færdig rapport.

Hvordan håndterer I data?

Alle svar behandles fortroligt efter GDPR, og vi indgår gerne en databehandleraftale. Har I spørgsmål, så kontakt os.

Vi har blandt andet gennemført markedsanalyser for...

Logo: Musikkens Hus
Logo: VisitDenmark
Logo: MCH
Logo: Tall Ships Races
Logo: Nordjysk Madfestival